Banankage ala Karoline

Det er opskriften fra en af Karolines kogebøger med lidt rettelser. Jeg fik denne banankage for 1. gang, da jeg som barn skulle bage den i min junior og ungdomsklub Nørrestenbro sammen med bl.a.min yndlingspædagog Sus. Hun lærte mig at der skal 1,5 – 2 bananer i istedet for 1 og jeg har selv med årerne fundet ud af at der skal mere chokolade i.

  • 3 æg
  • 170 g sukker
  • 2 tsk vaniliesukker
  • 125 g hvedemel
  • 1 tsk bagepulver
  • 100 g smeltet afkølet smør
  • 1,5-2 mosede bananer
  • 150 g hakket chokolade ( Jeg blander tit mælke- og mørk chokolade)

Pisk æg, sukker og vaniliesukker til en luftig masse. Mel og bagepulver piskes i, skiftevis med smeltet smør. Moset banan og hakkede chokolade vendes i. Hæld dejen i en smurt form – jeg bruger en alm rund springform. Fidusen er kun lige at give den nok i ovnen – så den stadig er godt svampet. Jeg giver den ca 35 min ved 180 grader.